TNS

Kvalitativ praktikant

Oplev kvalitativt arbejde på nærmeste hold og bidrag selv til arbejdet som en af vores kvalitative praktikanter i 1. halvår 2018.

Kantar Gallup er Danmarks største analyseinstitut og rådgiver dagligt nogle af Danmarks største virksomheder inden for både den offentlige og den private sektor.

Vi søger to kvalitative praktikanter, der kan assistere vores konsulenter, når de udfører kvalitative analyseprojekter. Dette indebærer bl.a. selvstændig gennemførelse af dybdeinterviews og observationer, medvirken ved rapportskrivning og præsentations-udformning samt praktisk assistance i forbindelse med projekter, herunder at tage noter ved gruppeinterviews om aftenen. Dette betyder samtidig, at arbejdstiderne er meget fleksible og at du til tider kan forvente aftenarbejde.

Vi forventer at du:

  • Læser på et studie, hvor kvalitative metoder indgår
  • Er omstillingsparate og har en naturlig nysgerrighed og evne til at omgås og forstå forskellige mennesker
  • Har en høj arbejdsmoral, er fleksible og effektive og kan arbejde efter stramme deadlines
  • Taler og skriver både dansk og engelsk flydende
  • Har erfaring med PowerPoint og forståelse for betydningen af visuel formidling

Den kvalitative afdeling er en afdeling med 4 fastansatte konsulenter. Du får derfor en del ansvar og kommer godt rundt om de fleste aspekter omkring projektstyring. Du vil blive oplært og trænet i de relevante teknikker og rapporteringsredskaber og vil gennem praktikperioden få grundigt indblik i alle projektets faser lige fra tilbudsgivning til endelig præsentation af undersøgelsens resultater. Vi er derfor meget åbne for, at du efter endt praktikperiode fortsætter i vores afdeling som én af vores dygtige assistenter.

Det er en fuldtidsstilling med ansættelse fra torsdag den 15. januar 2018 til fredag den 29. juni 2018 med mulighed for – efter aftale - at få enkelte uger fri til opgaveskrivning. I praktikperioden giver vi en månedlig kompensation på 5900,- kr. samt gratis frokostordning. 

Har dette vakt din interesse, så send hurtigst muligt og senest mandag den 6. november kl. 12 en motiveret ansøgning samt CV til gitte.nomanni@tns-gallup.dk og bo.elvers@tns-gallup.dk. Skriv gerne, hvor du har set stillingsopslaget. Begge vil ligeledes være til rådighed for spørgsmål.

Har du spørgsmål til, hvordan det er at være praktikant hos Kantar Gallup, så kan du enten skrive til vores nuværende praktikanter på mail: laura.lauridsen@tns-gallup.dk & nicoline.wasteson@tns-gallup.dk, eller ringe til dem på 39131501.

Vi forventer at afholde samtaler i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Du får

  • Hands-on experience hos Danmarks største analyse- og rådgivningsvirksomhed
  • En mentorordning der sikrer kompetence-udvikling
  • En månedlig kompensation på 5900,-
  • Gratis frokostordning
  • Mulighed for fastansættelse efter endt forløb


Vi ser gerne at du

  • Har erfaring med kvalitative metoder
  • Evner at omgås og forstå forskellige mennesker
  • Er omhyggelig samt detalje- og kvalitetsorienteret
  • Er velformuleret på skrift og i tale, på både dansk og engelsk
  • Har erfaring med PowerPoint - og forstår betydningen af visuel formidling
  • Har gennemført minimum 1½ år af din uddannelse